13-08-2021

Så er der syet muleposer

Muleposer syet i stoffer af meget høj kvalitet, og som bare holder til at blive brugt. De er syet i dobbelt stof, så de er ens både ud- og indvendig samt med 2 brede hanke. Længden er lidt forskellig - men alle er gedigne indkøbsposer, rejsetaske m.m. Min ældste mulepose, som bare er blevet brugt til ALT igennem årene - den er 30 år gammel, og jeg bruger den stadig, selvom den nu er en bedaget mulepose. Jeg har være i det kreative skrivehjørne og forfattet en lille historie omkring stoffet muleposerne er syet af (skrevet i jeg-form, som var det muleposen selv, der havde skrevet noten), for lige at fortælle, at det altså virkelig er kvalitetsstoffer, og at det er godt for miljøet at medbringe egen "indkøbspose", og så selvfølgelig lige en lille vaskeanvisning, som også lige fortæller, at muleposen ikke vil i tørretumbler (den tørrer hurtigt af sig selv - helt miljøbevidst. Smiley. Jeg har mange flere smukke stoffer, der skal syes muleposer af, men lige nu er disse 4 på bedding i min lille stalddørs-butik. Prisen er Kr. 95,00 pr. stk. Piiift!!! Mange spørger til stroppen, der er syet i lige under den ene hank. Jamen - den var faktisk tiltænkt een af disse her nøgleringe med isat polet til "leje" af indkøbsvogn. Smiley