09-07-2021

Elsker det - udendørs brusebad

Hvad skuer øjet højt oppe bag rosenbusken. Jeps!!! - rigtig set. Vi har fået monteret vores udendørs bruser nærmest inde i vores rosenbuske. Her kan vi stå næsten ugenert i bedøvende rosenduft - med havudsigt, og tage et dejligt bad. Bruseren er koblet til vores udendørs koldt-vands hane med laaang slange ført langs terrassen. Inden badet tændes for vandet, så det varme vand i det sorte bruserør, kan blive blandet med det kolde. Vandet bliver opvarmet af solen - og det kan altså blive rygende varmt, så små børn må altså ikke selv tænde for den, da de kan blive skoldede, derfor har vi besluttet at opsætte et pileflet-hegn (lav højde, så også jeg kan få havudsigten under badet, smiley). På pilehegnet laves lågen i siden - lidt høj - og med en slå øverst oppe, netop for at undgå små pilfingre og skoldede børnebørn. Selvfølgelig har jeg da lige malet en STOR sten med tørstig mariehøne og tekst samt vanddråber for dem som ikke kan læse endnu. Bare lige for at indikerer, at her kan bades. Jeg er SÅ glad for vores udendørs bademulighed. UPS: Efter badet slukkes for udendørs vandhanen. Nu er røret fyldt med vand, som står i røret og varmes op af solen (når den er fremme - ellers kan man jo tage et hurtigt lunkent/koldt gys. Alternativt har vi da heldigvis stadig vores indendørs bruser.