18-04-2021

Rejsegilde

Så er vi inviteret til rejsegilde på skønt lille shelter i privat have på øen. Ja - ja!!! - selvfølgelig er der grankrans (kreeret af fingerfærdig kransebygger. Smiley), og selvfølgelig blev der serveret grillede pølser, brød og det hele. Øl og boblevand manglede heller ikke. Da det jo var et gæstebud vi modtog til dette rejsegilde, så var der selvfølgelig også gave med til den glade ejer af det fine shelter (og NEJ - jeg er slet ikke misundelig på det shelter (kun lidt) Smiley). I gaveposen var lidt godt til aftenhygge i shelteret: rødvin, chokolade og en lille lanterne til fyrfadlys. Vi siger tak for en mega hyggelig eftermiddag med rejsegilde, mad og hyggeligt samvær i bragende sol her på en dejlig april-dag - og STORT TILLYKKE med nyerhvervelsen.
Piiift! Jeg vil altså også have sådan eet shelter, trods jeg er ved at bygge et i min hel egen stil (det byggeri er så lige gået i stå p.g.a. det pokkers benbrud efter kælketur i vinters. ØV) Men dette lille shelter er så perfekt. Så kan det, jeg er ved at bygge, blive et lysthus. Det har både højden og størrelsen til det. Jeps!! - der er nok af dejlige projekter at tage fat på, når mit ben arter sig - og det gør det selvfølgelig lige pludselig. Smiley