16-03-2021

De kærlige vipes fortsætter

Sidder jo stadig med brækket ben - og slow living på krykker. Men altså - de kærlige vipes fortsætter (jvnf. indlæg lige herunder). Har lige modtaget "overlevelsespakke" fra fastlandet - med ALT hvad man kan ønske sig til den søde tand, skønne varme hyggesokker, læsestof m.m. Altså i den kasse er da for en mindre formue. Dagen efter fik jeg den skønneste, største, smukkeste buket tulipaner af anden ø-bo. Jeg er altså helt målløs (på den glade måde) over alle de mennesker, der tænker på mig. Det er helt vildt, hvad jeg som krukhusar-inde, har siddet og taget imod af gaver, chokolade, blomster, bøger m.m. siden jeg brækkede benet. Jeg har skrevet det før - jeg skriver det igen: Jeg bliver altså glad helt ned i maven over alle de kærlige vipes, der sendes i min retning p.g.a. et benbrud. Ikke engang et kompliceret eet af slagsen. Jeg føler næsten, at jeg burde være mere syg - sådan rigtig syg - for at kunne modtage så mange "god bedring-gaver". Rørt og glad - det er ordene - som kommer nærmest på den følelse alle de kærlige vipes har udløst hos mig. Tænk at der er så mange dejlige mennesker, som betænker mig med gaver - og nu har gjort det i nogle uger i streg. Alt det blev sat i gang af herlig kælketur i Svanninge Bakker og Bjerge med børnebørnene, som, for midt vedkommende, endte med et brækket ben, som så igen har udløst denne gaveregn. Sikke en kædereaktion. Smiley. Jeg skal altså nok finde en måde at takke alle de skønne mennesker på, som nærmest hver dag - siden jeg brækkede benet - har betænkt mig med gaver. Men det bliver altså først, når jeg er kampklar og kan gå helt uden jernstøvle og krykker. Jeg går i tænkeboks med hensyn til at få øens mobile kaffe/chokolade/the/vaffel-cafévogn op i haven og så byde på et lille have-traktament. Læs mere om café-vognen i indlægget lige herunder.