16-02-2021

Slow living

- godt nok ufrivilligt (læs lige herunder) - men sidder i husets rødeste stol med benet oppe. Så min verden lige nu er Slow living. Jeg kan fra min placering følge livet i fuglefoderhuset udenfor vinduet, jeg har min bog, strikketøjet indenfor rækkevidde, kan træne hjernecellerne med Kryds og Tværs (børneudgave som faktisk var købt til teenage-børnebørn - men som jeg nu uden deres viden har hapset), jeg sidder også med frit udsyn til de mange hilsner fra søde øboere, som lige har kikket ind med "vi tænker på dig-gaver". Det varmer helt ned i maven. Her er både slik, god kaffe, smukke strandskaller m.m. fra nogle af øens børn, pop-selv-popcorn, mega flot og stor buket skønne tulipaner - OG!!!! - lige kommet ind af døren: en stor flaske Bailey med det smukkeste store kort bundet på. Nu kan jeg sidde og pimpe og have min helt egen fest i den røde stol. Hvem siger Slow Living behøver være kedeligt?. Smiley. (Glæder mig nu til at blive fit for fight igen).