14-02-2021

Bevaringsværdige popler

Så stynes øens bevaringsværdige popler - og store træer med usikker rodnet fældes. Det er altså noget af et maskineri der ankommer til øen hver dag (det er jo hele øens gamle popler og store træer, der skal enten stynes eller fældes, og det gøres jo ikke på een dag). Den her kæmpearm på foto til højre - den kan både save og holde stammen fast imens der saves - ooog selvfølgelig også transportere stammen over på medfølgende vogn. Jeg er rimeligt - nej faktisk meget - imponeret over, at alle stammerne bliver lagt i samme retning. Overalt på øen ligger nu kæmpe store stakke af stynede poppel-stammer og stammer fra andre træer som enten er blevet beskåret eller helt fældet, alt efter om de var i fare for at vælte. De store stakke af træstammer giver smukke billeder på fotolinsen. Tænk at have det motiv som tapet på en væg - eller bare som en bred strimmel sat op, for at bryde en væg. Nederste foto er taget fra vores forhave. Vi er vandt til at være godt i læ af vestenvinden, ved disse popler. Nu er der skøn udsigt ud over åbne marker. Vi ved dog, at i løbet af kommende sommer, så vokser de her popler altså ud igen med adskillige meter. Det må være stressende af være et poppeltræ. Smiley