11-02-2021

Is-skulpturfestival på Avernakø

Selvfølgelig kan man da komme på kunstudstilling - selv her under corona-restriktionerne. Min daglige gåtur bød i dag på de flotteste kunstværker, kreeret af naturen. Gratis entre - og is-skulpturfestivalen varer lige så længe vi har frostvejr. Jeg valgte at se min egen lille Ø´s bud på is-skulpturer - men er da helt sikker på, at lignende skulpturer kan opleves over hele landet i disse herlige vinterdage med frost og sne. Du skal blot indstille øjet i at finde de MEGET små is-skulpturer som findes, lige der hvor vand - i frost og blæst - støder på modstand i form af sten, kæppe m.m.m.. Ja selv på græsstrå former naturen små kunstværker. Ud i naturen og træne øjet i at spotte is-skulpturer - kunstværker af flotteste kaliber - skabt af naturen. Rigtig sjov måde at få nogle oplevelser ind i livet her under corona-restriktionerne. Det er gratis, det giver frisk luft og motion, fornyet energi, og så skærper man øjet i at se små detaljer. Og - ja!!!! - det er altså lige så godt som at gå på kunstudstilling. Smiley