01-01-2021

Sådan begyndte min nytårsaften 2020

Efter en dejlig nytårsmiddag - så foregik resten af aftenen ude i haven, godt klædt på og med pandelygte. For den have og det shelter skal jo shine af nytårshygge, inden gæsterne kommer dryssende ved 23.30-tiden. Der skal lægges parasol-læskærm, masser af puder, hynder og plaider ned i shelteret, alle lydkæder have isat friske batterier, lægges store lyskugler ned i græsplænen (flettet af jern, omviklet med lyskæder, købt i genbrugsbutik - se mere under siden "Genbrugsfund"). De skulle jo sikres med spyd, så de ikke begyndte at trille rundt på græsplænen i blæsten. Havelågen blev åbnet, og her sat velkomst-lyskæde lagt i glasset fra julens kartoffel-emballage til de små brunede kartofler. Jamen først ved 21-tiden var jeg færdig. Nøj den have og det shelter shinede af nytårs-gilde. Jeg gik faktisk og arbejdede i snevejr - mit ynglings-vejr - så jeg var drivende våd og kold. Nu ind i varmen, skifte tøj, drikke aftenkaffe og spise slik inden gæsterne kommer. Ja - dette var begyndelsen til billedet længere oppe, hvor mit fine shelter roder helt vildt. Bedste nytårsaften trods corona begyndte lige her på disse fotos. Man skal ikke se begrænsninger, men opdage nye muligheder. Det er lige det, jeg er færdig med her - at omsætte nye muligheder til handling. Også en befrielse ikke at skulle tænke på fint nytårsdress. Her var det bare på med tykke varme støvler, uld-sweater, kedeldragt, hue og handsker og et stort varmt halstørklæde. Så kan den nytårsaften 2020 bare komme an. Og det endte jo med at blive en pragtfuld og minderig nytårsaften ude i haven - med bål, lyskæder, champagne, æblegløgg, øl, bordbomber, hjemmebagte snacks, siddende på lammeskind, tykke plaider m.m. i mit lidt utætte shelter (det shelter er jo heller ikke færdigbygget endnu). OG lige een ting mere: tænk at man kan lufte tanken om lige at mødes til en nytårsskål ved midnatstid i vores have, i mit lidt utætte shelter, og at folk siger "Ja tak". Det er jeg også imponeret over - for vejret var jo ikke lige til udendørs-hygge. Det blev altså til uforglemmelig nytårshygge fra kl. 23.30 til kl. 03.00, på en kold nytårsnat 2020. Smiley.