11-12-2020

Ældste søns Memory Lane

Disse flotte fluer til lystfiskeri har ældste søn lavet da han var "ikke ret gammel". De har nu ligget i vores gemmer i mange mange år - og nu skulle det være: Nu skulle de sættes fint op i ramme med god afstand mellem glas og bagplade, så de flotte fluer rigtigt kan folde sig ud i al deres pragt. Nu skal ældste søn altså have dem retur. Han har givet vis glemt alt om dette flotte arbejde, han har kreeret i sine barndomsår. Lystfiskeriet er nu erstattet af jagt, så han har jo heller ikke manglet dem. Håber det udløser minder om de mange fisketure med vores lokale fiskeklub, han har deltaget i. Jeg husker ihvertfald alle de gange han er kommet hjem og sagt: "hov forresten - jeg lovede du bagte en kage til vores fisketur med fiskeklubben" - og den oplysning fik jeg tit et par timer før de skulle afsted. Smiley. De fluer er altså ret flotte som vægdekoration - nu håber jeg bare sønneke synes det samme. Ellers vil jeg gerne have dem igen, for jeg synes de er vildt dekorative. Smiley. NB: Her i dag - den 13. december - har vi holdt julehygge med vores børn, børnebørn og svigerbørn. Her fik ældste søn overrakt sine indrammede fluer. Han kunne slet ikke huske dem, og blev MEGET glad for gaven (som ikke var en julegave - men blot en helt almindelig gave, som han sjovt nok selv har lavet. Jeg har jo blot rammet dem ind). Smiley igen.