05-09-2020

Smukke smukke snerle

- ved godt du regnes for ukrudt. Ikke her hos mig. Snerlen har nu blomstret i mange og lange varianter. Den ene smukkere end den anden. Her har de tit været i brug i vaser, hvor de har pyntet både indenfor og ude på havebordene. Pluk den i lange fine stilke med blomster. Sæt dem i en høj slank vase (har du ingen af disse, er et champagneglas et rigtig godt alternativ), og lad dem slynge sig ned fra vasen - måske endda helt ud på bordet, hvor de skal stå (eller vindueskarmen). Det bliver altså en herre-skøn buket. Smuk og fnug-let - og så regnes det jo for ukrudt, så det kan plukkes ganske gratis overalt i Danmark. Her blomstrer de flottest fra juli og august måned ud. Buketten står kun et par dage - men så er det da godt, at der ganske gratis kan plukkes flere buketter ude i naturen. Hurra for smukt ukrudt - og HALLOOO!!!! - det er altså helt gratis buketter til borddækningen til sensommerens fester. Smiley