29-07-2020

Små handelsboder og "lopper" over alt på Avernakø

Avernakø bugner af små stader med fine ting kreeret af børn - bl.a. brændt tekst ind i træstykker, malede sten og fine smykker. På min daglige gåtur fik jeg handlet julegaver i fin "bod" med hjemmestrikkede karklude (og børnetøj) i flot kvalitet og udførelse. Jamen - så fik jeg da lige lækket en af dette års julegave: 10 lækre, fine, farverige karklude, som - efter køb på gåtur - blev fordelt i hænderne på mit barnebarn og jeg selv, og som derfor også kom med på vandretur Skallevej rundt. Smiley. Det bugner af de små boder udenfor huse og i vejkanten - blandet med det ene fine loppemarked efter det andet, som også er poppet op i år. De fleste af boderne har mobilepay - ellers er kontanter altid brugbare. Avernakø er nærmest transformeret om til een laaaang hyggelig handelsgade, så en gåtur øen rundt kan nu krydres med shopping.