31-05-2020

Majstangs-omsorg i pinsen

Trods corona blev Munke Majstang på Avernakø forårspyntet. Dette indebærer nedtagning af majstangen, så skal den lige afpyntes sidste års pynt, ny-tjæres. Medens alt dette står på er der servering af kaffe/the/øl/vand samt nystegte pandekager og varme vafler med lækker rabarberkompot og sukker. Så mødes vi igen kl. 13.00 og spiser vi frokost sammen - nærmest et sammenskudsgilde. Alle har mad med, som bliver sat op til en helt formidabel buffét. Så mødes vi igen ved 17-tiden, hvor majstangen pyntes med bøgegrene og blomster, hejses igen - og SÅ er der fællessang. Smiley. Ej hvor har det været en dejlig dag i majstangens tegn - og vil altså lige sige, at det ikke bare lige er sådan, at nedlægge og hejse denne majstang. Det foregår med mandekræfter, lange træstave og snoretræk. Slutter af med klapsalver, når den er hejst og sikret i sin vertikale stilling, så den bliver stående, selv i stormvejr. Sluttelig bliver ny Oldermand valgt - og dette indebærer altså trutning i antikke og meget smukke ko-horn. Besøg Avernakø en pinselørdag, og oplev selv denne skønne skik med majstang. Dette var i Munke, som vi hører til. I Avernak By - på Skallevej - foregår det samme. Her er majstangen sat fast i en stak MEGET store sten, som bliver flyttet med håndkraft af stærke mænd. Pu-ha - får da helt lange arme, blot ved tanken. Ved os i Munke - er majstangen monteret på en solid træklods(fastmonteret i en stak STORE sten, hvor majstangen så via et vippebeslag lægges ned ved hjælp af store stænger, styret af stærke mænd, og sindigt system af styre-reb, hvor der står en stærk mand i hver ende som skiftevis trækker, slækker efter anråb. OG!! - glemte da helt: inden majstangen kan lægges ned, så er der også 2 store kraftige jernringe, som skal afmonteres og igen fastspændes, når majstangen er hejst igen. Disse jernringe er monteret omkring majstangen og den kraftige stolpe, som majstangen støtter sig op ad i oprejst stilling. Ja - det er skam ikke bare lige sådan at gøre vores majstang sommerklar - men sikke et syn med den flotte krans af bøgegrene og blomster, lige over den 2 flotte buketter - og helt oppe i toppen - allerøverst oppe - der sidder topbuketten. Dejlig pinselørdag i majstangens tegn er nu slut, og p.g.a. corona, er øens pinsefest aflyst i forsamlingshuset. Men skidt med det - vi skal til Rygeost Festival i venners have, og helt som traditionen foreskriver, så bliver det med bål, øl og vin, hjemmelavede rygeoste og vanvittigt hyggeligt selskab. Se indlægget lige herunder. Smiley. Lige et lille notabene omkring majstang. Der er 2 på Avernakø. Den ene i Munke, den anden i Avernak by. Grundet forskellige måder den står på, mener jeg ikke, de benævnes det samme???????? Uha, jeg er på glatis her - men mener at have fået fortalt, at den ene hedder en Majstang, og den anden hedder et Majtræ. Hvad der er hvad - det har jeg ikke lige styr på. Men uanset hvad de benævnes, så er det to smuksakker, som nu står nypyntet på øen. Ja - selvfølgelig er vores i Munke da den smukkeste. Det er da klart!. Det er jo her jeg bor. Dem i Avernak By - jamen de synes da helt klart, at DERES er den smukkeste. Men det er den ikke!!! - det er vores i Munke. Smiley Smiley Smiley