Rygeost Festival
- altså foreløbig er vi kun 2 medlemmer af Avernakø rygeost-laug - men det afholder os skam ikke fra at afholde en lille rygeost festival i den anden rygeoste-rygers have. Vi var 10 venner samlet omkring et stort bål til denne vores første Rygeost Festival. Og NEJ!!! - det er IKKE min rygeost i glasmontre, men derimod den til højre på foto. Min rygeost var - som sædvanlig - ikke nogen født smuksak, men så er det da godt at vores engblomst-areal i haven lige nu er fyldt med spiselige blomster, som jeg så lige kunne gemme min rygeost under. Troede dette ville indbringe topkarakter for kreativ udfoldelse - men den blev da lige overgået af modpartens rygeost, som stod og gjorde sig kostelig i en meget flot montre. Uha uha-da! - min levede sit liv under mindre fine kår: nemlig på en paptallerken (faktisk ikke kun een - men hele tre paptallerkner. Den rygeost var jo så tung, at der SKULLE 3 paptallerkener til, for at understøtte den). Så sad vi bare der i selskab med dejlige mennesker, solnedgangen ud over havnen, bål, pakket i lune tæpper, ristet rugbrød, kiks og 2 rygeoste garneret med grøntsager og spiselige blomster og hertil øl og vin. Det var SÅ hyggeligt, så selvom vi hele dagen havde arbejdet/hygget ved majstangen, så holdt vi altså ud i M og T´s smukke have lige til midnat. Tak for en skøøøn aften i rygeostens tegn. Jeg SKAL altså lære at ryge en ordentlig rygeost - denne smagte godt, men faconen!!!! Uha Uha - den sidder altså endnu ikke lige i skabet, men med det gamle mundheld in mente: "øvelse gør mester", ja, så fortsætter jeg ufortrødent med at ryge ost. På et eller andet tidspunkt, så lykkes det vel med en facon, som er en glasklokke værdig. Smiley
Seneste kommentarer