22-05-2020

Barndommens skærsliber

Så fik vi da lige fint besøg. Smiley. En skærsliber af den fineste slags. Han kaldte sig selv en luksus-skærsliber, og beklagede den manglende røde næse. Smiley. Denne luksus-skærsliber rejser rundt på de danske småøer og gør reklame for sin arbejdsplads: Den Gamle By i Aarhus. Meeen lur mig om han ikke også kan slibe knive. Vi fik ALLE vores køkkenknive slebet, og skal da lige love for, at de blev skarpe. Mindsanten om vi ikke også fik en mini-koncert på savklinge af mærket Sandvikens Stradivarius. Han gav også et nummer på mandens gamle rustne sav. Denne luksusudgave af en skærsliber var så spændende og hyggelig at tale med, så de timer vi tilbragte i hans selskab næsten fløj afsted. Nu er han draget videre rundt på vores lille ø - men hvor ville jeg dog ønske, at alle børnebørnene havde været her og oplevet dette. Jeg var total henført til min barndoms skærsliber. Tusind tak for besøget. Smiley. Jeps!!! - fik lov af skærsliberen her, til at sætte fotos på min blog. Spurgte selvfølgelig om lov. Smiley