15-05-2020

Lille hilsen til børnebørn i en coronatid

Fandt lige disse 4 meget små gaveposer med sødt lille tryk. Ville gerne have haft 4 stk. med teksten "Jeg savner dig" - men det var der ikke. Der var kun disse tilbage i butikken, så det blev dem, jeg købte formedelst kr. 5,00 pr. stk. Nu bliver der lagt en pengeseddel i hver pose, og så kører jeg ind til mine 4 børnebørn med en lille hilsen fra mig til dem. Så kan de købe lige hvad de vil for pengene - eller putte dem i sparebøssen til større ønsker. De vælger selv. Nu har jeg ikke set mine børnebørn i omkring 8 uger, og nu kan det være nok. Nu besøger jeg dem - alle fire. Corona eller ej. Jeg skal nok spritte mig af, lade være at kramme (oh DEN bliver svær) - og skal nok vikle mit tørklæde masser af gange rundt om munden, så vi undgår dråbeinfektion. Mindste barnebarn er 2 år - og det ender jo med, at han skal lære mig at kende igen, når han ikke har set mig i så lang tid - og DEN GÅR IKKE. Farmor i afsprittet og tildækket udgave er på vej - og jeg glæder mig. Piiiift: og det ved jeg også børnebørnene gør - har nemlig fortalt dem det. Smiley