29-04-2020

Meget er ændret

Købmandens dejlige terrasse plejer at summe af liv - den fungerer jo normalt som øens samlingssted. Det kom corona så lige og ændrede på. Terrassen er lukket med stort A-skilt som starter med teksten STOP!!!. Men ved I hvad!!! - lige overfor købmanden er en meget laaaaaang bænk som må benyttes, og foran forsamlingshuset, som er nabo til købmanden, her er pyntet med blomster, sat 2 bord-/bænksæt op MED ASKEBÆGRE - så her må ryges. Det er for tiden her - ved forsamlingshuset - at det nu summer af liv, og det er nu her, man lige falder i snak med andre øboere, når der skal handles ind hos købmanden. Er der privat fest i forsamlingshuset, ja så må man lige trække hen på den der LANGE bænk overfor købmanden. Ellers er du også som turist velkommen til at tage en pause her foran forsamlingshuset. Vi ser dog frem til corona-pandemien snart slutter, så købmandens dejlige terrasse igen er åben til hyggeligt samvær.