24-04-2020

Dyre-pind føljetonen

Selvom vi er midt i en coronatid, hvor stort set al social samvær er sat på stand-by - så gælder der åbenbart nogle helt andre regler for Avernakø´s dyre-pind (igen - ikke en dyr pind i kroner/ører, men en pind med dyr på. Smiley). Sidst ankomne dyre-racer er en frø, lille ælling og en hare. Hertil kommer udklækkede rødprikkede hvide æg. Jamen altså!!! - det er SÅ sjovt med alle de dyr, som bliver sat op, uden nogen overhovedet opdager af hvem. Jeg er bekendt med nogle af de kreative sjæle - men de udgør "kun" halvdelen" af dyrene. På min daglige gåtur, kan jeg ikke lige lade være med at kikke op på dyre-pinden her, når jeg passerer den, for det kunne jo være flere dyre-racer var kommet til. Længere under dette indlæg, er der flere historier om dyre-pinden her, så ja, det er lige ved at være en hel føljeton, som nok ikke er helt slut endnu, da der stadig er plads på pinden til flere dyr. Trods corona-pandemi sker der altså stadig ting og sager på vores lille ø - nu blot i mindre målestok og masser af kreativitet, som virkelig kan få smilet frem. NB: Jeg har endda fået af vide, at hvis jeg sætter en pind op ved min bolig - ja, så måske - kun måske - vil der komme dyr på den også. Jamen, det bliver jo spændende, for jeg har faktisk tænkt mig at udfordre den udtalelse. Smiley