01-04-2020

Sømærke alá ananas

Avernakø/Korshavn´s Kunstforening lavede til udstillingen 2012 en masse skønne "sømærker" - alle forskellige og mærket med foreningens udøvende kunstneres navne lige dette år - 2012. Lige dette år var jeg med som udøvende kunstner, og kan huske at jeg sommeren 2012, var transformeret til en fløjtetønde. Det var ihvertfald et kreativt udført "sømærke" - formet som fløjtetønde - der bar mit navn. Smiley. Dette skønne "sømærke" har i alle årene fra 2012, stået og pyntet på privat grund ved Majstangen i Munke. Det var efterhånden blevet lidt medtaget af vind og vejr - så det kom lige under kyndige hænders pleje og omsorg, og står nu og shiner igen på sin plads i Munke. Apropos ananas og blomster, som dette store fine sømærke er udformet som, ja så står det såmænd på Avernakø Gårdbutiks jorde - og henviser til den lækre gårdbutik og deres udvalg, som altså rummer MEGET mere end ananas og blomster, som faktisk nok er noget af det eneste, der ikke forhandles i butikken. Smiley. På "sømærket" her er der - efter renoveringen - skrevet lidt historie om kunstværket, samt på kreativ vis underskrevet Avernakø/Korshavn´s Kunstforenings ledende kræfter. Rammer du Avernakø, så vil du se nogle af disse flotte "sømærker" fra 2012 stå forskellige steder på øen - også i private haver. Det kan jo blive en hel konkurrence om, hvem der spotter flest landfaste "sømærker" på øen. Smiley