26-01-2020

lysne.kiwierne.hygge

I tænkerne nok "sikke en vrøvle overskrift" - men det er det ikke. Ifølge App´en what3words, så ligger Avernakø´s nyopførte shelter cirka på dette spot (åhh altså - jeg må indrømme, at jeg var på vej væk fra shelteret, da jeg lige tog placeringen på app´en what3words. Så finder du punktet på appen, så er du nok 50 m. fra shelteret, og kan spotte det med det blotte øje). Gå på appen, skriv ordene: lysne.kiwierne.hygge - så finder du shelterets beliggenhed indenfor få meter. Det bliver nemlig vist - både på kort og ved tryk på ikonet "luftfoto" - zoom lidt ud, og du kan se, hvor du skal bevæge dig hen, for at komme til shelteret. Jeg ved stadig ikke, om der skal bookes til overnatning, eller man bare kan komme og overnatte, men det skal jeg nok lave et indlæg om, når jeg ved det. Billede 1 viser den ene side af shelteret, med døren ind til de 3 sovepladser. Billede 2 viser shelteret fra modsatte side, hvor der er indgang til 2 sovepladser. Billede 3 viser de 3 sovepladser bag døren på billede 1. Her er 1 soveplads nederst, og 2 sovepladser på lille hems. Nedenunder her er jo så de 2 sovepladser vist på billede 2. Billede 4 viser lille luge til åbning for frisk luft. Billede 5 siger sig selv - bålplads. Fra shelteret er en skøn udsigt ud over havet mod Ærø. Midt mellem udsigten fra shelteret mod havet kan du spotte et lille sort "hus" - ca. 100 meter væk. Her er et meget skønt madpakkehus. Billede 6 viser madpakkehuset´s spisebord. Billede 7 viser hyldeopbevaring i madpakkehus. Tæt på madpakkekhuset kommer toilet. Altså dette madpakkehus - det ligger SÅ pragtfuldt. Sidder du og kikker ud af den store dobbelte åbning, så har du på nethinden de søde søde køer af racen Skotsk højlandskvæg få meter fra dig - og lige bagved en pragtfuld udsigt ud over havet mod Ærø. I både shelter og madpakkehus er der små "glughuller" for lysindfald. Både shelter og madpakkehus er fortsat under opbygning - men mon ikke det hele står klar til sommerens mange turister. Så igen: Find lysne.kiwierne.hygge på app´en what3words - og du finder punktet næsten midt mellem shelteret og madpakkehuset. Husk at markere på ikonet for luftfoto, zoom ud - og du kan simpelthen se vandreturen til shelteret - uanset hvor du befinder dig på øen. Det er en god idé, at tag en overnatning i øens shelter i forbindelse med Seahawks Ø-hop ture til sommer. Hop af på Avernakø, få set hele øen, tag en overnatning i øens shelter, og hop videre rundt i øhavet via Seahawks Ø-hop ture. OBS: - altså - du kan selvfølgelig også bare tage Øfærgen til Avernakø, gå ud af Skallevej - så kan du næsten ikke undgå at finde shelteret og da slet ikke madpakkehuset. Og jeg vil da tro, at der kommer skiltning omkring øens nye tiltag. Håber lige kimen blev lagt til en sheltertur på Avernakø. Smiley.