23-01-2020

Underskønne Blåvand

Vores årlige tur til Blåvand i januar måned. Ej hvor er her dejligt. Blåvand by syder af liv, gode butikker og spisesteder. Her har de handlende ikke lukket, selvom det er januar måned. Altid gode tilbud på kvalitetssko og tøj. Elsker de gamle autentiske bygninger man møder, når turen går gennem klitterne ned til Vesterhavet, hvor jeg forøvrigt mødte hundrevis af de hvide tomme hylstre skyllet op på stranden. Det lignede aftryk af søpindsvin. De gik i stykker bare man kikkede på dem. Har aldrig set disse hvide hylstre før. Og ikke at forglemme, så elsker jeg de der kæmpe store dådyr i jern, som står og byder velkommen på vejen til Blåvand. I Oksbøl står der tilsvarende kæmpe store jernokser med stål-horn. Dem glemte jeg helt at fotografere på hjemturen her - men det lover jeg at gøre, næste gang turen går til Blåvand, for de er ikke mindre end lige så fantastiske som disse dådyr her. Hele området har noget med jern. Inde i Blåvand by, er der på hver enkelt gadelygte-stander monteret det smukkeste store Blåvand Fyr i kopi. Det er meget stort, smukt og så dem med lys i, når gadelygterne tændes. De er så flotte, de her store fyrtårne - som også er udført i rusten jern. Tur til Blåvand kan varmt anbefales udenfor sæsonen. Det er faktisk hyggeligere, for så er der ikke så crowdy overalt, men godt med plads.