23-01-2020

Bordrup Plantage

Bordrup Plantage ved Mosevrå er virkelig et besøg værd, hvis du er på de kanter (og de kanter er nærmere bestemt omkring Esbjerg, Oksbøl, Varde, Mosevrå, Blåvand). I Mosevrå er forøvrigt meget naturskønt sommerhusområde anlagt inde i en plantage - med adskillige udlejningshuse. Vi boede hos venner i netop Mosevrå - dybt inde i en gran-plantage. Jeg er ellers ikke skov-menneske - jeg er til åbne vidder og marsklandet/Vesterhavet. Må altså indrømme fascinationen af "skovens dybe stille ro", de lidt mørke/skyggefulde kulisser, betagende skønhed, dyrelivet og den der svage susen i grantræerne. Jeg var solgt - indrømmet. Meeen - jeg er stadig til de åbne vidder og det vilde hav/marsklandet. Vi gik en MEGET lang tur i Bordrup Plantage. Her er gude-smukt. Selvom vi skriver januar måned, var plantagen total klædt i mosgrøn dragt. Plantagen er på ingen måde tæmmet og trimmet. Den ligner een, der for lov at leve sit helt eget liv. Her er forøvrigt et helt forrygende MTB-spor, som lige denne dag var velbesøgt. Jeg turde ikke selv gå ind i plantagen - for hold da op, hvor er den stor. Ville simpelthen - til trods for afmærkningspæle - være bange for at fare vild. Vi havde heldigvis vores helt egne guider med, som nærmest kendte skoven ud og ind, så vi var i trygge hænder. Ved ikke en gang, om der kan fås et vandrekort over vandreruterne i denne kæmpe plantage. Det håber jeg, for det er et MEGET MEGET smukt sted at vandre - men også meget meget stort område. Det ligner næsten en trolde-skov, hvor man ikke ville blive forbavset, hvis der kom trolde, elver-piger og -drenge m.m. gående. Her er utroligt smukt. Meget af bevoksningen - høj som lav - har en fantastisk smuk deformitet, som er med til at gøre plantagen helt unik. Er du til mountain-bike ture - så er sporet i denne plantage virkelig godt anlagt med mange spændende udfordringer. Eller også tag fotografiapparatet med på vandretur i plantagen. De flotte motiver og farver står/ligger næsten i kø for at blive fotograferet. Bordrup Plantage er absolut et must at besøge, hvis du er glad for naturen eller nyder at køre mountainbike. Har du spørgsmål til afmærkning af vandrestier og MBK-spor, så kan Skov- og Naturstyrelsen kontaktes på: Skov- og Naturstyrelsen, Blåvandshuk, Ålholt, Ålholtvej 1, 6840 Oksbøl. Tlf.: 76 54 10 20. Email: blaavandshuk@sns.dk. Forøvrigt: hos venners sommerhus i Mosevrå plantage, går der en dyresti ganske få meter fra deres sommerhus - i deres have. Her kommer dådyrene løbende i skumringen. Jeg har aldrig set så mange egern, som jeg så her i Mosevrå ved venners sommerhus. Vi sad ved stort panorama-vindue i sommerhuset og spiste frokost. Det var jo nærmest som at sidde midt ude i plantagen. Tit var jeg ved at få maden i den gale hals, når jeg næsten råbte "se, se der er et egern igen". Her var et rigt dyreliv at studere i plantagen, medens maden blev indtaget .Altså!! - jeg er stadig til åbne vidder, men er så glad for at have oplevet området Mosevrå og Bordrup Plantage. Her er altså vanvittigt smukt, og stedet er absolut et besøg værd.