04-01-2020

Kampklar til at se stjerneskud

Her natten mellem 3. og 4. januar 2020 er der varslet masser af "stjerneskud" fra en meteorsværm kaldet Kvadrantiderne. Altså ikke stjerneskud fra døende stjerner - meeen alligevel kaldet stjerneskud. Jeg er på pletten ude på havebænken her kl. 24.00 sharp - iklædt nattøj, morgenkåbe, vinterjakke, hue, handsker, havehynde og et lunt tæppe. Så er det bare om at kikke mod stjernetegnet Karlsvognen, som står nord/øst - og så ellers væbne sig med tålmodighed. Det er nemlig lige herfra stjerneskuddene skulle udspringe. Total stjerneklar himmel og ingen lysforurening - så de bedste betingelser for at se alle de stjerneskud skulle være indfriet. Præcis kl. 00.10 så jeg det første stjerneskud og da jeg gik indendøre igen kl. 01.30 havde jeg set nok en 10 stykker. Men ligefrem en sværm af stjerneskud vil jeg da ikke kalde max. 10 stk. på 1,5 time. Smiley. Havde ringet og varskoet ældste barnebarn om eftermiddagen - hvor Karlsvognen selvfølgelig ikke var at se på himlen. Havde bedt hende om at kikke mod Vest/nord-vest - altså med ryggen mod Karlsvognen (og det var virkelig med udspring ved Karlsvognen, at jeg så stjerneskuddene). Glemte da alt om den forkerte retning jeg havde bedt barnebarn kikke imod - før jeg fik en sms fra hende dagen derpå: "Jeg var ude kl. 24.00 - og jeg så INGEN stjerneskud". Måtte så lige melde tilbage, at hun efter min anvisning havde stået med ryggen imod stjerneskuddene. Altsåååå! - faktisk er det hendes farfar´s skyld med den forkerte placering. Det var ham, der havde sagt til mig, at Karlsvognen plejer at stå over laden - altså Vest/Nord/Vest. Det passede slet ikke. Så undskyld søde Prinsesse S - det var altså farfar´s skyld du stod med ryggen til stjerneskuddene.