22-12-2019

Lyø og Avernakø holder fælles julefrokost

Så har vi atter holdt vores julefrokost på færgen - Avernakø- og Lyø-boere. Kl. 14.30 stiger Lyø-boerne ombord på Lyø og pynter op (og det er de altså gode til). Os fra Avernakø stiger ombord, når færgen efter Lyø anløber Avernakø. Vi har smørrebrød med til alle mand - bestilt hos og smurt af Avernakø Købmandinde. Fantastiske flotte stykker. Hver især har med, hvad de kan drikke. Nogle har juleslik og julekager med, nogle har kaffe med, nogle har små skarpe - som altså deles med os alle. Og - så sejler vi simpelthen med færgen lige til sidste afgang anløber ens ø. Vi var i år 16 tilmeldte - men efterhånden som folk steg på i Faaborg og skulle hjem - ja så blev vi til slut en festlig flok på 22 styks. Lyø-boerne steg af færgen kl. 20.30, os fra Avernakø steg af kl. 21.00. Ja - Ja - færgen blev afleveret rengjort, i det område vi havde okkuperet. Tak for en herlig sejlads i hele 6 timer, hvor vi har nydt hinandens selskab til en herlig julefrokost, hvor vi simpelthen bare bliver på færgen - uden at stå af, - altså 6 timers sejlads i julefrokostens og det gode ø-naboskabs tegn øerne Lyø og Avernakø imellem. Vi besluttede faktisk i år, at denne julefrokost på færgen fremover skal være en tradition. Vi glæder os allerede til næste år. Smiley