07-12-2019

Smukke smukke Ribe

Ribe er SÅ smukt pyntet til jul. Taler tit om at tage til Lübeck i julemåneden - men HEY!!! - vi har da Ribe lige om hjørnet. Den smager helt vildt af julepyntet Lübeck. Her er åen (som man godt kan sammenligne med kanalen i Lübeck), her er alle de bevaringsværdige huse og her er Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kirke (hvor - fik vi fortalt - man kan komme ned i kælderen og se, hvordan kirken er støttet op, da Ribe er bygget ovenpå en losseplads og synker). Ribe er gudesmuk og er virkelig værd at besøge. OG!!!!!- her har de IKKE lukket Turistinformationen, for at spare og gå digitalt. NOB!!! - Her kan du gå fra gaden ind i det smukkeste gamle hus og spørge om ALT hvad du lyster omkring det at være turist i Ribe. Og du får svar af et rigtigt menneske. Smiley. Øj - her kunne mange andre byer lære meget. Anbefaler ihvertfald varmt en tur til Ribe her i julemåneden. Vi valgte en overnatning - men man kan jo sagtens nyde Ribe på en een-dags udflugt. Snyd ikke dig selv for at se Ribe Domkirke.