13-11-2019

Ø-livets lyksaligheder

At bo på een af de danske micro-øer indebærer bl.a., at bliver dit barn træt af at cykle, når du er på vandretur øen rundt - jamen så kan du med sindsro efterlade barnets cykel i rabatten, velvidende at den vil være der på tilbageturen. Her kan også "plantes" et ret flot fuglefoderhus ved vejkanten i forvisningen om, at her vil det blive stående, til det dejser om af alderdom. Det er også på de danske micro-øer, at man da bare sætter sin postkasse på en havestol ude ved vejen - og PAS PÅ!!! For man kan altså også rissikere at blive smask forelsket på gåtur Skallevej rundt her på Avernakø. Jeg er ihvertfald faldet for den smuksak af en uldtot af racen Skotsk Højlandskvæg. Den er da total bedårende. Ja - dette var lidt om ø-livets lyksaligheder, som i min verden er guld værd. Piiift!!! - Skulle du få lyst til at bosætte dig her på Avernakø - jamen så er der altså 2 byggegrunde til salg. Begge med havudsigt. Ved ikke lige igennem hvem de sælges, men du kan da prøve at kontakte Avernakø Menighedsråd, da byggegrundene bliver udstykket af deres jorder, så vidt jeg har forstået. Smiley