07-11-2019

Hjemmerørt økologisk salve

Her i huset bruger vi kun denne salve. Vi køber aldrig af de fine og indbydende krukker med cremer og salver i butikkerne. Jeg står selv i mit eget køkken og laver min helt egen skønne økologiske salve - rørt af rene og naturlige råvarer uden al mulig hurlumhej af tilsætningsstoffer. Yngste børnebørn får gerne leveret en bøtte med salven. Den er suveræn til røde numser på blebørn, kløende eksem, tør hud og et must til baby´s frossprængte kinder m.m.m. Den er også god som læbepomade og make-up fjerner. Lige i dag havde jeg ingen plastikbøtter i overskud - så manden og jeg har fået hver vores rustfri stål sovsekande med hver vores salve i. Smiley. Yngste børnebørn får så deres salve leveret i husets eneste ledige plastikbøtte. Opskriften på salven her, den finder du på siden Mums fra mit køkken, Universalsalver - opskrift nr. 4. Den er IKKE billig at lave - men så til gengæld drøj i brug. Den kan bruges over hele kroppen, og din hud vil elske dig for den. ALTSÅ! - se lige den farve!. Er den ikke fantastisk. Helt solgul uden tilsætning af kunstig farvestof.