31-10-2019

Halloweeeeeeeen

Tilfældigvis skulle vi være sammen med de 2 mindste børnebørn (2 og 3 år) i dag - og helt tilfældigt er det jo Halloween. Jamen det var vi da nødt til at fejre. Vi fik købt stort spøgelse med lys i, edderkoppespind, masser af små edderkopper, 2 store edderkopper, Halloween-lanterne, spøgelses-lyskæde, KÆMPE stor havregrynskugle, som vi fyldte med edderkopper m.m.m. Svigerdatter havde selv lavet sjov slik til eventuelle børn, som frekventerede deres hus - og det er altså også hende, der har malet på appelsinerne på fadet i spisestuen. Vi var lidt i tvivl om børnebørnene her på 2 og 3 år, var for små til edderkopper og spøgelser. Men vi kunne have sparet os bekymringerne. De havde en fest med at pynte til Halloween både ude og inde. Selvfølgelig var vi slet ikke ude i at købe noget af det totalt uhyggelige Halloween-pynt, som selv jeg ikke synes på nogen måde er sjov. Var specielt spændt på det store uhyggelige spøgelse med lysende røde øjne og blåt lys indenunder flere lag gage. Det synes de bare var spændende. Vi var også bange for at så spirren til edderkop-fobi med alle de edderkopper - store og små - som vi havde købt. Her må vi altså lige indrømme, at børnene lige skulle se - specielt de store edderkopper - an, før de turde røre ved dem. Meeeen - ingen af børnene løb skrigende væk. Smiley. Vi havde en fest med at pynte huset og indgangspartiet klar til Halloween. Vi havde fortalt børnebørnene, at der ville komme udklædte børn forbi i aften, og at de ikke skulle være bange, for det hele var bare for sjov. Nu var vi så bare spændt på, om der nu også kom nogle børn forbi, for specielt Prinsesse A på 3 år var meget optaget af, hvornår der kom nogle børn. Inden vi forlod matriklen, for at køre mod Faaborg og tage sidste færge hjem, da kom de første 5 børn. Medens vi sad på færgen ringede svigerdatter og fortalte, at det store slikfad hun havde anrettet, nu var tomt, og at der havde været så mange børn. Åh hvor var det godt - for hvor havde det dog været synd for Prinsesse A, hvis ingen børn var kommet forbi. Prins O på 2 år var blevet for træt, så han havde lagt sig på sofaen og tog en slapper - Halloween eller ej. Hyggen med at pynte op ude og inde, den havde han deltaget i - og rigtig hygget sig med. Ergo: selvom børnebørnene her kun er 2 og 3 år - ja så var ingen af dem for små til at hygge med at pynte op til Halloween - selv med spøgelser og edderkopper. Please: Undgå endelig det mere bestialske Halloween-pynt til så små børn (også lidt større børn). Det vil nok gøre mere skade end gavn, og blive alt for uhyggeligt. Tullerne har virkelig hygget sig med projekt Halloween, og det var lige det, der var meningen med det hele. God Halloween til alle derude.