01-09-2019

90 års fødselsdag

Øens pensionerede læge fylder 90 år - og det vil vi som øboere gerne markere i taknemmelighed over hans hjælp ved sygdom, ulykker m.m. - både overfor os øboere, men så sandelig også overfor øens turister, som jo også pludselig kan få brug for lægelig ekspertise ved alvorlige ulykker. Hele øen afholder en festlig sammenkomst, hvor hovedpersonen er en meget afholdt 90 årig fødselar. Han og hans hustru skal bare komme op i forsamlingshuset, nyde en god middag, kaffe, kage, få gaver og hygge sig i selskab med øboere, familie og venner. Selvfølgelig har vi meldt os til hele arrangementet. Selvfølgelig skal vi være med til at fejre fødselaren, da vi ofte har fået hans hjælp her i huset - om det så er os selv eller vores gæster, der har haft brug for lægehjælp, så har vi altid fået den af fødselaren - om vi så har ringet om natten, så er han kommet spurtende i nattøj og sutsko. Glæder os til at lykønske og hylde æresgæsten. Om nogen - så fortjener han det. Ja - det var så igen igen lidt om det sammenhold, der kan være på en lille ø som Avernakø. Vi er altså fælles om ret mange ting - ikke altid enige - men kan altså i fællesskab få ting til at ske. Her er det så en fælles hyldest og tak til øens pensionerede læge, som lige runder det helt skarpe hjørne - 90 år. NB: Fødselaren er forøvrigt medlem af øens akutgruppe, og rykker stadig ud til alle akutudkald. 90 år - HELT ÆRLIG!!!!!!! Det er da SÅ sejt gået. Vi glæder os til festlighederne i anledning af den runde fødselsdag. Smiley