09-08-2019

AvernaX 2019

Skøn opstigning til campen ad flot trappe. Op ad skrænten kan hviles i hængekøjer, og de blev flittigt brugt til en eftermiddagslur - bl.a. mødre med småbørn lå her i hængekøjerne og puttede med deres små børn = både mor og barn fik sovet til middag i hængekøjerne. Dette års AvernaX har fået tis-bar - med stor, fin og kunstnerisk malet L... med streg over. Dette er nemlig en tis bar for piger. Her må kun tisses - og hvor var det dog lige lidt hyggeligt at sidde 3 piger på linje og tisse, mens udsigten ud over havet mod Fyn kan nydes, og man uundværgerligt får en snak og et grin med sin nabo-tisse-pige. Udefra pladsen var det altså et syn for guder at se tis barens besøgendes hoveder lige stikke op fra den skærmende væg. OBS: Jeg spurgte disse 3 grinende damer i tis baren, om jeg måtte tage et billede og lægge op på bloggen her. Svaret var JA - så tilladelsen er i hus. Smiley. Dette års AvernaX havde også oplæsning for de mindste i særskilt telt. Denne dag stod menuen på lammesteg fra Avernakø´s fåreavler, De står og bliver stegt over åben ild langs stranden, på skråtstillede lange spyd. Tilberedningen af aftensmaden står en professionel kok for - og han er altså en dygtig een af slagsen. Jeg spiser ikke kød, så jeg smagte ikke lammesteg. I stedet for fik jeg skøn vegetarmad, som der også laves i det store køkkentelt på AvernaX. Stort fint skilt viser vejen ned til Munke Strand, hvor AvernaX Musikfestival afholdes - hele vejen fra festivalpladsen op til campen er flot oplyst af lyskæder op gennem den lille skov. ALT er bare så fint, smukt og kreativt lavet af AvernaX-folkene, som er vanvittigt kreative mennesker alle sammen.