09-08-2019

Musikfestival AvernaX 2019

Så er det NU - og hvor har vi glædet os. SMILEY!!! AvernaX 2019 løber af stablen lige nu med musik, fest og farver lige til søndag, hvor det bliver store-hjemrejse-dag for de mange uden-ø´s-gæster, der har beboet vores lille ø under festivalen. AvernaX afholdes i år for 3. gang, og det er altså en helt fantastisk een af slagsen. Med i billetprisen er et emaljekrus, som skal bruges til al drikkelse - det være sig både kaffe, the, vand, øl, sodavand m.m.m. Her kunne de andre fesstivaler rundt omkring i landet altså lære noget. På AvernaX ligger INGEN pap- og plastikbægre og flyder, når festivalen slutter. Nu vil manden og jeg drage til festivalpladsen på Munke Strand og nyde god musik. Og JA - vi har selvfølgelig også fået hvert sit emaljekrus, som vi tager med. Jeg har ikke selv set festivalpladsen endnu - men den plejer at være helt fantastisk bygget op, så der vil blive lagt billeder op af AvernaX´s super kreative sjæles kæmpe arbejde, med at skabe et helt unikt AvernaX-univers på Munke Strand. Jeps - selvfølgelig!!!! - det hele foregår på lille Avernakø. Smiley. Scroll opad, og der kommer mange flere indlæg fra AvernaX 2019.