14-07-2019

Lundsgaard Bed and Breakfast i Horne

Her har vi lige overnattet i forbindelse med festivitas på Fyn. Lundsgaard B&B kan varmt anbefales. Det er et stort sted med - mener jeg - 60 sengepladser, Skøn have med plads til leg for børn, grillhytte med kuglegrill og meget mere. Vi overnattede i værelse med fælles toilet og bad med 2 andre par - men det genererede altså ikke os. Til de 3 værelser på vores gang, var endvidere fælles køkken med service, gryder potter og pander. På værelset lå der karklud og viskestykke, hvis man skulle få brug for det. Vores værelse lå på 1. sal - men her er sandelig også rigtig mange værelser i stuen med eget bad og toilet pr. værelse samt igen fælles velfungerende køkken. Hunde må medtages efter aftale. Skal du holde fest eller andet, så er stedet her også suverænt til det med 60 sovepladser og gildesal - alt i skønne omgivelser. Da vi overnattede her, var alt booket ud, så stedet må være populært, og forståeligt nok for her var skønt. Her kan tilkøbes morgenmad, hvilket vi undlod, da vi skulle med første morgenfærge hjem. Vi kan ihvertfald varmt anbefale dette B&B i Horne, beliggende lige ved siden af Horne Kirke, som du lige kan se lidt af i indlægget herunder. Men tilbage til Lundsgaard Bed and Breakfast, så får du adressen her: Søren Lundsvej 20, Horne, 5600 Faaborg. Tlf. 20 44 80 82. Se meget mere på www.lundsgaard.dk