14-07-2019

Horne Kirke, 5600 Faaborg

Altså - jeg går absolut IKKE op i kirker på nogen måde - men da vi overnattede på Bed and Breakfast lige ved siden af Horne Kirke, så kunne jeg altså godt se, at den kirke var noget for sig selv. Det er så Fyens eneste rundkirke, det er Fyens største landsbykirke - og det må altså også være Fyens smukkeste kirke - for hold op hvor er den smuk og meget velholdt, omkranset af en helt fantastisk tilhugget granitmur. Spottede også lige disse 3 STORE, kunstneriske og meget unikke kors, som var opstillet udenfor kirken. Jamen - de kors her er i sig selv et besøg hver, for de er helt utroligt smukke og unikke. Da vi ankom til vores Bed and Breakfast (som du kan læse mere om lige over dette indlæg) i bulder-mørke, kunne vi se smuk belysning inde i kirken samt i et stort rundt vindue, hvor der også var et smukt stort oplyst kors. Horne Kirke er altså meget meget stor, smuk og velholdt - og også et besøg værd om aftenen med den fine indvendige lysende udsmykning, hvor man lige skal bag om kirken, for at nyde den meget smukke lys-udsmykning i det store runde vindue. Kirken vil nok være låst om aftenen - men det er altså også udefra lysende skal nydes. De 3 kors her skal du se i dagslys - de er virkelig flotte. Slut herfra om Horne Kirke, som jeg aldrig havde set, hvis det ikke lige var fordi, vi havde booket en overnatning på Lundsgaard Bed and Breakfast, som er nabo til denne smukke, store kirke. Smiley.