09-07-2019

Ø-hop med Sea Hawk

Prøv at tage på øhop i det sydfynske øhav med Sea Hawk her. Du kan købe billet til det antal personer I er, samt det antal cykler, barnevogne m.v. I har med - og så gælder billetten i 8 dage, hvor du selv vælger hvilken ø du vil stå af på - bare du sørger for IKKE at anløbe Fyn. Vi fik overnattende venner, som netop i år valgte at holde ferie med ø-hop via Sea Hawk. De kom fra Strynø, hvor de havde overnattet (overnatning kan ikke bookes gennem Sea Hawk), i går anløb de så Avernakø, selvfølgelig med overnatning hos os. Her sender vi dem afsted fra Avernakø med Sea Hawk - kursen er mod Lyø, hvor de IKKE står af, og derefter til Bjørnø, hvor de har valgt at booke en overnatning på Bjørnøgård (tror jeg nok den hedder), efter Bjørnø hopper de på Sea Hawk til Drejø, hvor de har booket overnatning i et shelter, hvorefter de slutter af på skarø som sidste ø-destination. Mener de gav lidt over kr. 500,00 for 2 personer og 2 cykler, med fri ø-hop sejlads med Sea Hawk indenfor 8 dage - og UDEN at ramme en afkomst til Fyn - altså man skal booke afgange direkte små-øerne imellem. Overnatning på de forskellige øer man har valgt at anløbe, skal bookes separat via øernes hjemmesider. Sea Hawk er en hurtig-sejler, så befordring mellem øerne går tjept. Vores venner var ihvertfald vilde med den måde de holdt 8 dages ferie på i år med ø-hop. De startede eventyret i Svendborg, hvor de steg på Sea Hawk - og det er også her deres rejse ender, når de forlader Skarø som sidste ø-destination med Sea Hawk. Sea Hawk besejler de sydfynske øer fra 29. juli til 11. august, så du kan stadig nå at booke en spændende ø-hop rejse til billig penge med Sea Hawk. Se mere på www.ø-hop.dk. OG - småøerne har altså meget at byde på. Se bare herunder et lille udpluk af, hvad der sker på Avernakø.