01-07-2019

Dejlige Bornholm - Jeg nørder med kloakdæksler

Selvom vi er på ferie på Bornholm, og her er rigeligt at kikke på, så kom jeg altså til at kikke ned, og spottede en rotte præget ind i det smukke kloakdæksel. Godt nok med en streg over rotten, som jeg går ud fra betyder "Ingen rotter her" - eller måske "Adgang forbudt for rotter". Smiley. Mener det var i Gudhjem, alle dæksler var med rotte. Nu gik der jo sport i at spotte kloakdæksler i vejen, uanset hvilken by vi var i på Bornholm. Den øverste til venstre med bådshage og svane tror jeg nok er fra Balka (mærket på dækslet siger Nexø Kommune), og den med dragen mener jeg er fra Svaneke. Jeg tror nok, jeg fik checket ALLE de Bornholmske byers kloakdæksler af - og fandt mærkeligt nok ikke flere med unikke motiver. Ikke en gang på Christiansø var der specielle motiver i kloakdækslerne. Helt ubevidst er unikke kloakdæksler, nu blevet det store hit for mig. Det er da utroligt, hvad man kan få tiden til at gå med: KLOAKDÆKSLER??? - Jeps, kloakdæksler!!! Smiley