01-07-2019

Dejlige Bornholm/Christiansø

Jeg er fuldstændig solgt til Christiansø og Frederiksø. Her er meget meget smukt. Tænk at lille Danmark har disse smækre tidslommer, som folk valfarter langvejs fra for at opleve. Her bor faktisk mennesker hele året - faktisk bor der lige under 100 mennesker på Ertholmene, som øerne også kaldes. Her er skole til øernes børn, her er læge, tandlæge hver 3. måned - selv en præst bliver sejlet over hver 14. dag og holder gudstjeneste i øernes lille kirke. Her mangler INTET for at holde gang i et lille samfund laaaangt ude i Østersøen. Talte med nogle af øernes indbyggere (vi har jo trods alt det tilfælles, at vi bor på små micro-øer) - og alle fortalte de, hvor glade de var for at bo på Christiansø/Frederiksø. Jeg forstår dem - blev forelsket i stedet lige med det samme.