30-04-2019

Nyt spisested på Avernakø

Så skal vi da til reception den 7. juni. Nyde et glas bobler og ønske de nye forpagtere af øens café-bygning på havnen "god vind i sejlene" med spisestedet Aktuelt. Spisestedet åbner for spisende gæster og andet godtfolk den 14. juni. Aktuelt - spisested, ligger helt fantastisk - nærmest i vandkanten og lige ned til Avernakø lystbådehavn. Kommer du med færgen til vores lille ø, så finder du Aktuelt - spisested få skridt fra færgelejet og på din venstre side. Kommer man et helt lille selskab, og gerne vil nyde lidt god mad, så er det nok en god idé at booke først, så man er helt sikker på, at der er plads. Meeen - allerførst vil vi drage til reception den 7. juni, nyde et glas bobler og så glæde os til at frekventere øens nye spisested den 14. juni, hvor de åbner "rigtigt". Ja - nu ved I det: Nyt spisested på Avernakø - Aktuelt - spisested, adressen er på havnen, Avernakø (you can´t miss it - Smiley). Vi ved, at de 2 unge mennesker, som åbner spisestedet her, - de kan altså lave lækker lækker mad, så nu er her endnu en god grund til at hoppe på færgen til Avernakø - nemlig øens nye spisested.