28-04-2019

Blomsterpige på Avernakø

Mødte da lige den sødeste af alle sødeste blomsterpige på gåtur vores lille ø rundt. Medens hun gik rundt som turist på øen, bandt hun på den skønneste blomsterkrans. Så skulle jeg med færgen sidst på eftermiddagen - og hvem stod også og skulle med færgen: blomsterpigen fra tidligere på dagen - nu med den smukkeste blomsterkrans i håret. Ej sikke en skøn krans hun havde nået at binde, og nu var den blevet til det smukkeste hårpynt - en blomsterkrans, som til og med nåede hele hovedet rundt. Ja, ja - jeg spurgte pænt, om jeg måtte tage foto af den meget smukke hårpynt, og det måtte jeg. Smiley.