16-04-2019

Køkkenhaven er stadig leveringsdygtig

Her høstes stadig knasende sprøde og STORE vinter-porrer. De blev udplantet foråret 2018, og nu er vi i foråret 2019. Det er altså SÅ lækkert, at man lige kan trække gummistøvlerne på, hente spaden i laden, og så trave ud i køkkenhaven og grave disse kæmpe store friske porrer op af jorden. Meeen - det lakker mod enden. Tror da kun vi lige har 20 stk. tilbage i køkkenhaven. Så er det godt vi snart kan udplante nye porrer, så vi atter har frisk-opgravede porrer til vinteren 2019. Har prøvet (ved en fejl) at udplante sommer-porrer, og de bliver altså noget slatne henover vinteren. Vinter-porrer klarer fint vinteren - uanset om den er mild eller med frost og sne. Her elsker vi porrer, og vi spiser det stort set hver dag. Det er vi simpelthen nødt til, med alle de struttende porrer, der stadig står i køkkenhaven. Ingen madspild her. Smiley. N.B.: Brug endelig den grønne porretop. Den er meget smagfuld, og i følge Osteoporose-foreningens lille opskriftsbog, så er der kalk til knoglerne i alle grønne grøntsager, så den viden har jeg nu levet efter i rigtig mange år. Kan forøvrigt varmt anbefale Osteoropose-foreningens lille opskriftsbog, som kan købes gennem foreningen. Det er nemme opskrifter, sammensat af gode råvarer, som os der er knogleskøre har rigtig godt af (og selvfølgelig også alle dem der ikke er knogle-skøre). Smiley. Jeg har ihvertfald haft/og har stadig rigtig meget gavn af disse opskrifter. Og så koster den ikke ret meget. Kan ikke lige huske hvad jeg gav - men den var billig. Find den evt. på Osteoropose-foreningens hjemmeside. Super dejlige opskrifter - også selv om man ikke lider af knogleskørhed. Smiley