08-04-2019

Bailey is

Så fik jeg lavet is. 2 liter lækker bailey is. Grundopskriften på min is her finder du på siden "Mums fra mit køkken". Her har jeg udeladt vanilje - istedet er der tilsat 2 dl. bailey. 1 dl. bailey pr. halve liter piskefløde. Bailey tilsættes til sidst og vendes forsigtigt i. Sluttelig har jeg lige hældt meget tynd stråle bailey over isen. Noget af det vil synke igennem isen ved nedfrysning. Endvidere har jeg lige vendt en fint hakket plade god mørk økologisk chokolade med lakrids i. Jeg har prøvesmagt lidt af isen efter nedfrysning. Det er altså blevet en ret lækker is - fremstillet af gode råvarer, og helt og aldeles forbudt for børn, da der jo er spiritus i. Nu kan der serveres lækker Bailey-is til morgendagens fødselsdagsgæster. Og - nej, der kommer desværre ingen af børnebørnene, da deres forældre er på arbejde og ungerne i henholdsvis skole og daginstitutioner. Her kommer tante 1 og tante 2 - familiens alderspræsidenter - og de ELSKER bailey. Var børnebørnene kommet, så havde jeg selvfølgelig også lavet en is kun med reven chokolade til dem. Smiley. Prøv at komme bailey i, næste gang du laver hjemmelavet is, og som sagt ligger der en rigtig god, gammel opskrift på isen på siden "Mums fra mit køkken". NB: af 1 liter piskefløde fik jeg lidt over 2 liter is, så selv om den ikke er helt billig at lave, så er det altså en lækker lækker is.