08-04-2019

Pløk-kasse i forårshumør

Fin gammel trækasse med 2 lange rum indeni. Fordums pløk-kasse til min skønne gamle campingvogn. Den stod ihvertfald i vognen fyldt med gamle pløkker, da jeg købte den. Den kasse er da alt for fin til opbevaring af pløkker. Nu er den kommet i forårs-klæder - fyldt med mos og smukke forårsblomster. Ja - ja, jeg har afdækket bunden indeni, så den ikke bliver fugtig den kasse. Manden gik mere op i, om kassen ville lække med vand, så spisebordet blev ødelagt. Typisk: jeg tænker på, at kassen ikke må blive ødelagt - manden tænker på, at spisebordet ikke må blive ødelagt. Smiley. Hverken kasse eller spisebord lider skade, for den kasse er foret med både staniol og fryseposer. Nu bliver den pyntede smuksak her altså blomsterpynten på spisebordet i morgen, hvor manden har fødselsdag. OBS: blomsterne står i plastikkrus, som slet ikke kan ses p.g.a. alt det mos, som lige er vandet godt - så kan det nemlig sagtens holde sig grønt nogle dage. Nu skal jeg så bare have fanget alt det kryb der følger med, når naturen trækkes indendøre, for det er da helt vildt, hvad der kravler af små bitte dyr på mit spisebord nu. Smiley