02-04-2019

Mød "Filippa"

Se lige hvad jeg har stående i min have - godt gemt bag laden. En ældre dame af racen Sprite campingvogn. Købte den for nogle år siden - uden papirer, altså uden registreringsattest, så den kommer aldrig til at køre på gaden som rullende vintage-hotel. Men det var heller ikke min mening. Jeg havde en drøm om at sætte den ældre dame i stand, og så skulle den stå i haven som dejlig lille oase blandt havens æbletræer - hvor den forøvrigt også var et hyggeligt overnatningssted for gæster om sommeren. Selvfølgelig skulle den hedde Filippa, da den skulle stå under mit æbletræ af samme navn. Jeg fjernede al inventar (og det er godt nok skruet godt fast - sikke et arbejde). Derefter fjernede jeg gas- og el-installationer, bløde væg- og loftplader blev fjernet - ligeledes få rådne spanter. Lille stykke råddent gulv blev også fjernet. Sådan har den nu stået i 2 år. Total skrallet indvendig men absolut ingen råd eller fugt. Helt klar til renovering. Se næste foto.