07-03-2019

Så kom man lige på Riceteria

Riceteria, Mageløs i Odense. Man bliver altså helt glad af at komme på Riceteria. Her er alle mulige farvestrålende ting og sager fra firmaet Rice - og sørme om man ikke også kan nyde mad og drikke i dette skønne glade lokale. Her er vi lige dumpet ind ved åbningstid, så der er plads i de bløde sofaer til at nyde en god kop kaffe. Har før været der midt på dagen, og da er stedet her altså propfyldt med kunder. Ifølge skilt sat i fin ramme (og hængt op af alle steder på toilettet. Smiley), ja så har dette skønne sted også catering ud af huset. Kommer du på et tidspunkt til Odense, så find Mageløs midt inde i city, og smut så lige ind på Riceteriet her. Smadder hyggeligt sted - og her er farverigt kræs både til øjet og maven.