18-02-2019

Lækker og hjemmelavet

Manden er atter influenca-ramt. Appetitten er ikke helt i top - men pludselig kunne han tænke sig fløde-is. Gik til købmanden for at købe det ønskede - men øv, al is var udsolgt. Bor jo på en lille bitte micro-ø, hvor vi da heldigvis har en dejlig købmandshandel med stort udvalg - men er een ønsket varer udsolgt, ja så kan jeg altså ikke lige smutte hen til næste indkøbssted, for det har vi ikke her på lille Avernakø. Og ved I hvad!!! - det generer mig altså ikke, for har vores købmand ikke fløde-is, ja så er det da godt at køleafdelingen er fyldt med både piskefløde og æg (Nej, Nej - IKKE æg fra burhøns, smiley). Så kan jeg da heldigvis selv fabrikere den is. Mandens appetitvækker er nu lavet og lagt på frost, så han må altså lige væbne sig nogle timer, med at nyde denne skønne hjemmelavede is, som jeg altid laver efter en gammel opskrift. Den opskrift er altså fra før ismaskiner blev in at eje i private husholdninger - og NOB - jeg ejer heller ikke sådan en maskine, men det behøver man altså heller ikke, for at kunne lave en mega lækker fløde-is til rimelig pris, som ovenikøbet ikke skal omrøres under nedfrysningen for ikke at krystallisere. Bare lav den og smid den i fryseren, indtil den er frossen. Den kan mere end måle sig med den fine af slagsen i frysedisken i diverse supermarkeder, og så ved man 100%, hvad der er puttet i isen. Opskriften får du på siden "Mums fra mit køkken". Jeg fik i dag lavet 2 liter lækker is og en STOR portion guf, som vi her i huset er stor fan af. Smiley.