29-12-2018

Alletiders supplement til værtindegave nytårsaften

Plejer altid at støtte Hus forbi-sælgerne ved at købe deres blad. Læser også altid bladet - og der er altså rigtig mange gode artikler i. Her mellem jul og nytår blev der solgt Hus forbi-kalendere - pakket i cover som fordums LP´er. Meget lækker papirkvalitet med skønne billeder og tekst af/om spilleglade Hus forbi-sælgende musikere. Kalenderen er af typen med lille ophængshul, så den kan hænge på en væg - hvilket denne kalender faktisk både kvalitets- og synsmæssigt absolut fortjener. Øv at jeg ikke spottede salget af denne Hus forbi-kalender før jul, for så havde jeg altså også købt en til voksen-mandelgave. Er da også en super værtindegave til nytårsaften - evt. sammen med en æske chokolade eller en buket blomster. Prisen var Kr. 50,00. Tror du lige kan nå at købe een inden årsskiftet lige om lidt. Udover at du får en skøn kalender for 2019, så støtter du også en god sag ved at købe den.