01-12-2018

Julen er jo lysets fest

JO - JO - selvom vi bebor een af de danske små-øer, så skal vi skam ikke undvære juleudsmykning. Her er årets indbydelse til et skønt fælles-projekt: Nemlig at hejse årets juletræ i Munke (som er den del af Avernakø vi bor på - længere nede mod havnen hedder det vist nok Avernak, og de har også deres helt eget store juletræ med lys). Hvor er det ærgerligt, at vi i år ikke kan deltage i dette hyggelige arrangement med rejsning af det pænt store juletræ, påsætning af lyskæde og efterfølgende hygge med gløgg og æbleskiver. Lige denne dag skal vi til jule tam-tam hos venner i Føns, hvor vi for lang tid siden har takket Ja. Hvor er det ærgerligt, at vi ikke kan være 2 steder på samme tid. Og ved I hvad? - her på Avernakø i Munke - har vi INGEN gadebelysning. Her er bælg-ravende mørkt efter solnedgang. Her er intet forstyrrende lys af nogen art. Hele december måned vil dette store juletræ være eneste belysning i Munke. En stjerneklar decemberhimmel vil eventuelt være eneste lysende selskab vores årlige juletræ i Munke vil få. Næh - forresten: måske også lige en fuldmåne - så er der fuld blus på Avernakø i Munke en december aften/nat. Faktisk har vi ikke mindre en 3 juletræer med lys på her i december lige omkring vores bopæl: et i Munke, et ved kirken og et ved den gamle præstegård i Avernak. Så JO - vi juler skam også her på mikro-øerne. Smiley