07-11-2018

Så går jeg i "krig"

Så er maler-tøjet kommet på, for nu skal der arbejdes med det smukke skab. Først blev det vasket grundigt af i sulfo. Så blev det vasket grundigt af i grundrens. De her gamle træskabe har det jo med at trække olie ud fra træet. Du kan grunde alt det du vil - det bliver ved med at trække igennem grund-malingen. Jeg prøvede på et lille stykke af lågen, at slibe inden grundingen - men det gjorde blot det hele meget værre. Lige her blev den hvide grunding meget lyserød - og det kunne slet ikke dækkes. Jeg måtte til malerhandlen og købe en speciel grunder, der stopper udtrækningen af træets olie gennem malingen. Men jeg skal love for, jeg fik min sag for. Skabet er grundet med denne specielle grunder 3 gange - hvor jeg havde slebet, er det grundet mindst dobbelt så meget, før olie-udtrækningen blev dækket. Så skal du lave samme projekt, så lad endelig vær med at slibe først (her skulle jeg nok have lyttet bedre efter, hvad farvehandleren havde sagt: "slib ikke - men afvask grundigt i grundrens, hvorefter der grundes med efterfølgende maling).SLIB ENDELIG IKKE! Efter 3 gange grunding, blev det malet ligeledes 3 gange uden mellemslibninger. Den der skårne bladkrans (som jeg IKKE havde slebet), den blev ved med at trække olie ud fra træet. Tror da nok lige jeg har malet den krans 10 gange, hvis ikke mere, og der blev bare ved med at trække olie ud, så den konstant så lyserød ud. Spottede så lige mandens fuge-pistol ligge på gulvet - med fyldt patron hvid akrylfugemasse. Jeg lagde nu simpelthen et tyndt lag fugemasse over kransen, glattede fugemassen ud med fugtig klud og vupti - så var der lukket for olie-udtrækning på den flotte bladkrans, som nu står flot hvid. Det her skab var altså et ret stort og langsommeligt malerprojekt. Selvom jeg fik skabet foræret, så er der gået for over kr. 500,00 i grunder og maling til projektet. Omvendt, så er det jo billigt for et smukt skab af denne kaliber. Mange mange timers arbejde og mange penge til materialer har været det hele værd. Jeg er vild med resultatet. Se næste indlæg.