20-10-2018

Tilbage til fastlandet fra Mandø - og så i bad

Efter hjemkomst fra Mandø - hvor vi jo både ud og hjem har kørt ad Låningsvejen, som kun kan befærdes ved ebbe, så er det nødvendigt at få saltvandet vasket godt af bilen - og specielt undervognen skal rengøres. Vi har jo kørt ca. 6 km ud til Mandø og 6 km tilbage til fastlandet - og selvom det var ved ebbe, så kan det altså ikke helt undgåes, at man kører i saltvand, og det er jo absolut en sikker vinder hvad rust angår. Så en god gang bilvask MED UNDERVASK er et must efter turen. Vi valgte at vaske bilen straks efter turen - og det kunne kun gå for langsomt med at få køretøjet i vaskehallen.