06-10-2018

Kunst i børnehøjde

Ofte har jeg set, at børn har frembragt små kunstværker, og giver dem i forventningsfuld glæde til deres forældre - som selvfølgelig takker og roser det kunstværk, barnet har lavet - meeen uden at det bliver sat frem/hængt op i hjemmet. Åh jeg synes, det er så synd for de børn, som garanteret havde ventet, at lige netop deres kunstværk ville stå til pynt i et af hjemmets fællesrum. Mit barndomshjem var altid plastret til med min søsters og egne hjemmegjorte ting - måske lige rigeligt endda (smiley). Mine sønners egne kunstværker har vi altid kunnet finde plads til i vores hjem - men på sigt er det dem med flest forbundne minder, der stadig pryder vores stue. Nu er også barnebarn Prins K´s dejlige julegave kommet op at hænge - en skøn indrammet tegning af en frugtskål, som vi fik i julegave sidste år. Fint rammet ind. Nu hænger det sammen med 2 tegninger af vores egne sønner fra de var helt små: ældste søn´s tegning fra en deltagelse i tegnekonkurrence fra Fætter BR (øv - han vandt ikke) samt yngste søns første tegning af en bil fra han var bare 3 år. Faktisk ret godt gået af en 3-årig at kunne tegne hjul!!!!! Børnenes kunst kan altså hænge i fint samspil med "voksen-kunst". Det var egentligt bare det, jeg lige ville vise her, hvor barnebarns og sønner´s kunst i børnehøjde hygger sig i kollage med bl.a. Mads Stage´s smukke tegning af cyklende jordemoder og kunst-tegning af min mand. Det der børne-kunst fremkalder stadig minder hos os og vores sønner. Prins K´s fine tegning har siden vi fik den stået fremme på en hylde i stuen - men NU er den endelig kommet op på væggen og hænge. Spændt på hans reaktion. Een ting er ihvertfald sikkert: Han bliver glad og stolt, og vi viser ham, at vi værdsætter og er glade for hans fine kunstværk. Ved godt at man selvfølgelig ikke kan gemme alt, hvad de skønne poder fabrikerer af kunstværker - men udvælg enkelte fine ting, og lad så dem pynte i dine stuer. Det gør børnene SÅ glade og stolte, og for mit eget vedkommende, så er disse børne-tegninger kunst, jeg værdsætter meget højt.