05-10-2018

Jo tak - vi kommer

Kulturspisning er en tilbagevendende begivenhed et par gange eller tre om året her på Avernakø. Det er altid hyggeligt at få en glad aften med god mad - og som her - festlig underholdning, og så i selskab med mange øboer og uden-ø´s gæster. Se lige menuén!!! Og så til kr. 125 pr. næse for voksne og kr. 50 for børn. Og for de penge får vi helt forrygende godt tilberedt mad samt bliver godt underholdt af de festlige folk fra Marstal småborgerlige sangforening. Det hele foregår kl. 18.30 i forsamlingshuset - og vi glæder os. Smiley. OBS: Alle er jo velkomne til disse arrangamenter, også selvom du ikke lige bor på Avernakø eller har sommerhus her. Jeg vil efter bedste evne prøve at huske mig selv på, at lægge opslagene ud her på bloggen, inden sidste tilmeldingsfrist udløber. Det kunne jo være at du/I kunne tænke Jer at deltage i een af disse Kulturspisninger. Det vil i så fald kræve overnatning, og da er det jo ret smart, at øen har Avernakø Landhotel, hvor overnatning kan bookes. Se mere på Avernakø Landhotel´s hjemmeside.