15-09-2018

Et levende Ø-samfund

At bo på een af de danske små-øer, er jo at bo i et micro-samfund, som unægteligt hænger sammen socialt via de rigtig mange foreninger o.s.v. som findes her. Nu kan jeg jo kun tale om Avernakø, hvor jeg bor - men tror da det er sådan på ALLE de danske små-øer. Man behøver ikke at sidde i bestyrelsen m.m. i nogle af foreningerne - ej heller være medlem. Vi betaler kontingent til samtlige foreninger her på øen - uden at være tvungen ind i faste opgaver - men at give en hånd med, når diverse foreninger mangler hænder, DET gør vi altså meget gerne. Her er vi 2 ø-piger, der har meldt sig til at male ved Avernakø´s Museum og Lokalhistorisk arkiv´s bygninger. Vi skal male HØØØØJT oppe, stå på LAAANG stige og male med TYYYYK tjære-agtig maling, så vi skal lige samle mod og kræfter, inden arbejdet går igang. Det gøres med kaffe, en lille skarp (eller flere) og selvfølgelig slik. Man skal jo ikke gå sukkerkold. Smiley. Nu 4 timer senere kan jeg fortælle, at vi overlevede den farlige mission på den høje/lange stige, og at arbejdet nu er veloverstået til vores fulde tilfredsstillelse. Godt nok kom vi til at tabe nogle striber sort tjære-agtig maling ned ad den hvidkalkede bygning, men vi blev enige om, at det kunne der nok lige rettes op på med lidt hvid murmaling. Smiley. Vi er selv godt tilfredse med resultatet, og håber også Avernakø Museum og Lokalhistorisk Forening er det. Vi 2 maler-piger fik hygget og snakket, så 4 timer fløj afsted. Efter endt arbejde, fik vi lige en lille skarp, før vi drog hver til sit. Ja - det var lige lidt om det gode sociale liv, der leves på små-øerne - hvis altså man vælger det til. Det er helt op til een selv. Smiley